Her har man lyst til at blive ældre
I Radikale Venstre ser vi kommunens ældre medborgere som en ressource. Man har som ældre fortsat tanker, drømme og ønsker. Den kommunale hjemmepleje og plejecentre skal være i stand til at rette sig ind efter de forskellige behov, med en hurtig rehabiliterende tilgang.
Radikale Venstre ønsker:
– At der fortsat arbejdes med en rehabiliterende tilgang for at give livskvalitet og sikre et godt funktionsniveau hos den ældre borger.
– Der skal være tæt opfølgning på og af de ældre, når disse udskrives fra f.eks. sygehus. Ingen må falde imellem to stole.
– Det kommunale projekt ”Mental Sundhed for 65+” bør fortsætte efter projektets udløbsdato til gavn for de ensomme og udsatte ældre medborgere.
– Flere aflastningspladser i Vojens området
– Kvalitetstjek af ældreomsorgen
– Plejekrævende ældre og deres pårørende skal en gang om året høres om kvaliteten af ældreplejen.
– Gentagne sygehusindlæggelser af ældre på grund af svagheder i ældreplejen skal undgås.
– Aftaler mellem kommunen, ældre og pårørende om plejen af den enkelte skal eksekveres indenfor maksimalt syv dage.
– Personalepolitikken i ældreplejen skal tiltrække flere ansatte med en relevant uddannelse i fuldtidsstillinger.